Om projektet

Arbejdsmarkedsinklusion i stor skala gennem uddannelse

Formål: Projekt ’Arbejdsmarkedsinklusion i stor skala gennem uddannelse’ har til formål at inkludere unge med handicap på arbejdsmarkedet i langt højere grad end tilfældet er i dag. Det skal ske via en målrettet uddannelsesindsats, hvor der opbygges erhvervsrettede kompetencer hos de unge i målgruppen, som modsvarer de behov, der er på arbejdsmarkedet. 

Målet er 3.000 unge i job i år 2025. Det skal ske inden for brancher, der er i vækst, og hvor der enten er eller forventes at komme efterspørgsel på arbejdskraft. Samtidig skal det være områder, hvor der er relevante jobtyper for de unge.

  • For de unge vil projektet åbne for højere grad af beskæftigelse med deraf følgende selvstændighed og øget livskvalitet.
  • Virksomhederne får tilført ressourcer til især manuelle jobs indenfor områder, hvor der er efterspørgsel på arbejdskraft, og bidrager samtidig til en større rummelighed på arbejdsmarkedet.
  • For kommunerne vil projektet give nye redskaber til jobskabelse for en gruppe af borgere, som ellers er henvist til overførselsindkomster i meget stort omfang. For samfundet vil projektet medføre både økonomiske og menneskelige gevinster.

Baggrund: I dag tildeles unge med handicap ikke som tidligere automatisk førtidspension, men forventes at bidrage på arbejdsmarkedet og blive delvist selvforsørgende. Imidlertid eksisterer der ikke mange muligheder for de unge for at kvalificere sig til beskæftigelse.

Målgruppe: Projektet er målrettet unge med et kognitivt handicap[1], som er på kontanthjælp, ressourceforløbsydelse eller tilsvarende. Det vil sige den nye generation af unge over 18 år, som i henhold til intentionerne i pensionslovgivningen forventes at skulle bidrage på arbejdsmarkedet.

Indhold: Det centrale i projektet er udviklingen af 3-4 prototyper for uddannelse og indslusning til beskæftigelse, der efterfølgende kan skaleres og forankres i en formaliseret kompetencegivende uddannelse.

Konkret udvikles og afprøves en 2-årig uddannelse inden for forskellige brancher, hvor deltagerne får opbygget de erhvervsrettede kompetencer, der skal til for at understøtte beskæftigelse og skabe jobåbninger. Parallelt hermed udvikles mulige jobs til de unge samt strukturer i form af samarbejdsprocedurer og afsøgning af reglesæt, der kan sikre effektiv overgang fra uddannelse til beskæftigelse.

Partnerskaber: Som en central del af nærværende projekt indgår partnerskaber med udvalgte kommuner, virksomheder og erhvervsskoler. Det er Glad Fondens erfaring, at et tæt samarbejde med nøgleaktører er helt nødvendigt for at udvikle bæredygtige løsninger og sikre resultater for målgruppen. Partnerne indgår i udviklingen af den endelige projektramme og bidrager til udvikling af metoder og efterfølgende forankring af projektets viden og resultater.

Evaluering: Når målgruppen ikke i dag har fået stillet muligheden for at tage en uddannelse til rådighed, skyldes det blandt andet, at det er usikkert, om investeringen i uddannelse på sigt vil tjene sig ind i form af tættere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Et vigtigt element i projektet er derfor at dokumentere de økonomiske konsekvenser for de offentlige finanser og for samfundet samlet set i at investere i uddannelse til unge med handicap samt at angive løsninger til videre forankring og udbredelse.

Finansiering: Projektet er i støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond og løber i perioden 2017 - 2022

Tidligere erfaringer: Projektet bygger på erfaringer fra projektet ”Glad Flex Uddannelse”, som Glad Fonden gennemførte fra 2013-2016, der blev støtte af midler fra Satspuljer i Undervisningsministeriet. Projektet viser i lille skala med et-årige forløb, at det er muligt at kvalificere og opbygge arbejdsidentitet hos målgruppen gennem uddannelsesforløb baseret på bl.a. praksislæring. Projektet dokumenterer også, at der er åbenhed i virksomhederne til at bidrage og på sigt ansætte de unge, hvis de har unge har de kompetencer, der er nødvendige.

[1] Handicap defineres som fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, der har konsekvenser for et menneskes livsførelse. Et kognitivt handicap vil ofte omfatte hukommelses-, koncentrations-, forståelses- og indlæringsproblemer. Eksempelvis medfødt eller erhvervet hjerneskade, epilepsi,
 udviklingshæmning (fx Downs syndrom), ADHD, autisme, Asperges syndrom, Tourettes syndrom mm. Se bl.a. Center for Ligebehandling af Handicappede.